Rekruttering

//Rekruttering
Rekruttering 2017-11-14T15:49:54+00:00

Rekruttering

Kan I ikke tiltrække kvalificeret arbejdskraft? Eller endnu værre: Har I prøvet at ansætte den forkerte?

I skal have de bedste kandidater til at søge jeres stillinger, og I skal være sikre på, at I vælger den kandidat, der bedst matcher jeres virksomhed.

Løsning

Jo bedre ry – eller brand – en virksomhed har, jo nemmere er det at rekruttere de rigtige medarbejdere. Det hedder på nydansk employer branding. Og det betyder, ret enkelt: I skal vise jer som en god arbejdsplads, og I skal være tydelige om jeres værdier, arbejdsopgaver og medarbejderpolitik.

Enhver rekrutteringsproces er en del af denne branding. Når I rekrutterer, kommer I i kontakt med mange fagpersoner inden for jeres felt. Derfor skal jeres rekrutteringsproces have samme høje standard som jeres almindelige service, så I skaber gode ambassadører – også ud af de ansøgere, I ikke ansætter.

Sådan gør vi

Hos Mindbiz foregår rekrutteringsprocessen som en involverende proces. Den er et samarbejde mellem jer og os. I repræsenterer virksomheden, derfor er det vigtigt, at I er med og møder ansøgeren, og ansøgeren møder jer. Selvfølgelig sætter vi rammerne for ansættelsesprocessen og står for alt det praktiske. Vi anvender strukturerede samtaler, personprofiler, kognitive tests og assessments for at få det bedste match.

Vi har fokus på både kandidat og virksomhed, når vi rekrutterer. Det er vigtigt at pleje kandidaterne på samme niveau, som vi plejer jer som virksomhed. Vi gør os umage for at give alle kandidater en god oplevelse. Det gør vi fx ved altid at være tilgængelige for kandidaterne, både under og efter ansættelsesforløbet.

Om os

Vi er gode til at sikre det rigtige match til jeres virksomhed og til at vurdere, hvordan den enkelte ansøger vil fungere i netop jeres virksomhed. Vores proces er gennemarbejdet og optimeret, så I får et hurtigt og effektivt forløb.

Vi kører med fuld transparens i hele processen. I får indsigt i alt, hvad der foregår, og vi afregner prisen på forbrugt tid.

Vi har arbejdet med rekruttering i 20 år og hjulpet ved mere end 700 ansættelser inden for alle brancher.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk