Projektledelse

//Projektledelse
Projektledelse 2018-05-04T14:47:34+00:00

Projektledelse

Har i behov for at forbedre jeres projektledelse? ”Skrider” jeres projekter, eller dør de ligefrem på halvvejen? Har I svært ved at overholde budgetter og deadlines eller ved at levere den ønskede kvalitet?

Løsning

Vi kan forbedre jeres projektledelse! Den forbedring, vi tilbyder, er tilpasset den konkrete situation, men den bygger altid på at styrke jeres projektlederes viden og værktøjer, dialogen internt i projektet og kommunikationen med interessenterne. Ikke alting på én gang; men den rette blanding i forhold til opgaven.

Alternativt kan Mindbiz være projektleder – i en kortere periode eller i et helt projekt.

Sådan gør vi

Mindbiz tager altid en aktiv rolle, som vi tilpasser jeres konkrete behov og ønsker. Udgangspunktet er samtaler og interviews, mellemproduktet er en præcis plan, og udførelsen en kombination af kursus, sparring og praktisk bistand i forbindelse med opfølgning, rapportering og kommunikation.

Vores omfattende erfaring – også internationalt – sætter os i stand til at hjælpe helt konkret i et meget bredt spektrum: fra et kursus i projektopfølgning og -rapportering i et salgsprojekt i Sydøstasien over kommunikationsplaner til interessenterne i et miljøprojekt til værktøjer til medarbejderinddragelse i en forandringsproces.

Det kan i særlige tilfælde være hensigtsmæssigt, at hyre os ind som projektleder i en særligt kritisk fase – eller undtagelsesvist til et helt projekt.

Vi vil gerne være med fra starten. Så kan vi bidrage til hensigtsmæssig struktur i projektet og dermed skabe den bedst mulige eksekvering. Vi er samtidig med på, at problemer i projekter ofte er uventede – derfor er vi også klar, når behovet pludselig opstår!

Om os

Vi repræsenterer mere end 30 års praktisk erfaring med projektledelse i Danmark, Europa og Asien, kombineret med løbende efteruddannelse og relevante certificeringer (IPMA og Prince2). Kunderne er både store og små virksomheder og offentlige institutioner.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk