Implementering af strategi med fokus

//Implementering af strategi med fokus
Implementering af strategi med fokus 2019-02-13T15:10:15+00:00

Strategi med fokus: Eksekvering ved hjælp af OKR!

Mangler I en strategi med fokus – et fælles udgangspunkt for virksomhedens arbejde? Noget, der giver  alle – fra direktør til fejedreng og fra finmekaniker til bogholder –  energi og lyst til at nå de fælles mål? Noget, der hver eneste dag og i praksis fungerer som basis for at opnå de resultater, I ønsker?

Går I død ved tanken om et teoretisk strategiarbejde, der munder ud i en fin og lang rapport til reolen?  Så læs videre og bliv klogere på, hvordan vi synes, strategiarbejdet skal eksekveres.

 

Løsning

En strategi skal eksekveres og være et dynamisk arbejdsdokument. Strategien skal angive retning, ambition og principper – det fælles fundament, som alle i virksomheden kender og arbejder ud fra. Det er ikke nødvendigt med en masse ord og forklaringer.

Mindbiz har tilpasset metoden til danske (og mindre) virksomheder. Kernen i OKR er arbejdet med strategiske delresultater for afdelinger og for den enkelte. Se eventuelt mere om OKR.

Sådan gør vi

Vi indsamler viden fra alle medarbejdergrupper og skaber et fælles overblik: SWOT-analyse, ambitioner og principper. Arbejdet kræver data og analyser; men ikke nødvendigvis i form af nye analyser: I har ofte mere viden, end I selv er klar over.

På basis af ambition og principper formulerer vi sammen med jer strategiens Vildt Vigtige Mål (eller Must-win Battles, hvis I hellere vil kalde dem det). De Vildt Vigtige Mål er den ultrakorte opsummering af strategien, eller med andre ord: Det, der skal blive virkelighed på kort sigt.

Alle i virksomheden er derefter med i arbejdet, hvor de Vildt Vigtige Mål afdeling for afdeling omsættes til resultater og handlinger. Det er her, OKR-metoden er et effektivt mindset: OKR bliver til resultatmål for den enkelte og skaber synlig sammenhæng mellem lokale (del-)resultater og indfrielsen af de Vildt Vigtige Mål.

I hverdagen er det hensigtsmæssigt at understøtte arbejdet med tavlemøder eller andre teknikker, der passer til lokale erfaringer og præferencer.

Ledelsen sætter den overordnede retning, og medarbejderne byder ind med deres tanker, ideer og erfaring – det giver ejerskab og en fælles forståelse for de valg og fravalg, ledelsen ender med at tage.

Om os

Vores mål er, at strategien kan være på én A4-side og at den hyppige (fx ugentligt eller hver 14. dag) opfølgning på delresultater varer 30 minutter for den enkelte gruppe/afdeling. Det lykkes ikke altid 100%, men det er tæt på. Vi oplever, at Strategi med OKR helt konkret sikrer “fokus – glæde – resultat”

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk